|
 |
|
Inspiration
Det er lidt en
glemt disciplin
at skrive
kærestebreve.
Det er ikke let
for de fleste,
men med øvelsen,
vil du opdage at
det er en kunst,
som helt sikkert
er værd at dyrke.
Her er nogle
tips:
KÆRLIGHEDSSKRIBENTENS
BEDSTE
INSPIRATION
Din elskede er
selvfølgelig din
inspiration. Han
eller hun er
grunden til at
du skriver.
Nogle mennesker
kan lide at
lytte til
romantisk musik
- eller andre
musikgenrer, som
betyder noget i
relationen – før
de begynder at
skrive. Det kan
også hjælpe dig
at kikke på et
billede af din
kæreste, mens du
skriver. Tænk på
personen du
skriver til.
Hvad er det du
kan lide ved ham
eller hende?
Hvad var det du
faldt for?
Saml dine
indtryk sammen,
inden du
begynder at
skrive.
SKRIV FRA
HJERTET
Afhængig af din
personlighed,
vil du måske
frygte, at du
bliver for
rørstrømsk. Men
hvis du skriver
fra dit hjerte
og er autentisk,
så kan du aldrig
blive ”for meget”.
Det gode
kærestebrev
har et
indhold som
giver præcist
udtryk for hvad
du føler.
Et kærestebrev
skal være
romantisk,
passioneret – en
ærlig, dybtfølt
måde at dele
følelser på.
Hvis du er åben
om dine følelser
og din egen
sårbarhed, vil
dit brev være
ægte romantisk
og få din
kæreste til at
føle sig speciel
i forhold til
andre. Del dit
hjertes inderste,
din kærlighed,
beundring, begær
og passion og
dine ord på tryk
vil være den
bedste gave du
nogensinde kan
give.
|
ØVELSE GØR
MESTER
Hvis du er uvant
med at skrive og
det at udtrykke
følelser er
svært for dig,
så kan det tage
lidt tid at
skrive et godt
kærestebrev.
Alene det at
komme i kontakt
med dit hjerte
og reflektere
over dine
følelser kan
tage en del tid.
Med lidt øvelse
vil du blive
overrasket over
hvor naturligt
ordene begynder
at strømme.
Det første brev
er altid det
sværeste.
ROMANTISKE
SKRIVETIPS
En pæn
håndskrift er
vigtig, hvis du
vil skrive i
hånden. Øv din
håndskrift og
lad dig
inspirere af
kalligrafi.
Skriver du med
en fyldepen, så
vælg blåt eller
sort blæk, som
er klassiske
farver, der
signalerer
troværdighed og
seriøsitet. En
kuglepen eller
en blyant med
blød streg kan
også være flot.
Godt papir,
kuvert og et
romantisk
frimærke er et
must.
Er din
håndskrift ikke
så pæn, så kan
du overveje at
skrive en e-mail
med et vedhæftet
brev, hvor
håndskriften er
erstattet af en
læsbar typografi
Skriv så!
|
|
|
|
|
|
”Kærestebreve er som små gaver,
der vækker glæde og sød
forventning. Kærestebreve er
følsomme og meget personlige.
Det er netop, hvad modtageren
sætter pris på. De viser, at
nogen elsker os højt nok til at
give sig tid til at fortælle det
i et brev med dybtfølt indhold”.
(Karen Vistesen)
|
|
|